Ofte stillede spørgsmål

Hvis du vil ha' det bedre!
Ofte stillede spørgsmål om hypnose

FAQ / Ofte stillede spørgsmål

Skal man tro på hypnose for at det virker?

Nej, du behøver på ingen måde tro på at hypnose virker, men du skal have lyst til at ændre eller forandre det, du finder problematisk og besværligt.

Er der risici forbundet med hypnose?

Hypnose er ikke farligt og kan ikke skade dig hverken fysisk eller psykisk.

Mister jeg kontrollen under hypnose?

Du mister aldrig kontrollen over dig selv og kan afbryde behandlingen, hvis du har brug for det. Du kan heller ikke ?lokkes? til at fortælle eller gøre noget, som du ikke ønsker.

Hvad menes der med "trance"?

Der er intet mystisk ved "trance". Ordet dækker over, at din opmærksomhed er intenst fokuseret. Det samme sker, når du er dybt optaget af en bog eller dagdrømmer hjemme i sofaen.

Er man helt "væk", når man er i hypnose?

Nej. Nogle mennesker tror, at man i hypnose er totalt sovende - eller populært sagt "helt væk". Det er du ikke! Tværtimod. Alle dine sanser bliver mere end 20% mere skærpede under hypnosen, da din opmærksomhed kun er rettet mod dit indre og min stemme.

Kan alle hypnotiseres/gå i trance?

Ja, hvis de vil! De fleste er rigtigt gode til at gå i trance, men nogle har brug for at prøve det nogle gange, før de kommer rigtigt dybt i trance. Samspillet mellem klient og Hypnoseterapeut er også vigtigt i denne sammenhæng. Det går nemmest, når man føler sig afslappet og har tillid til hypnoseterapeuten.

Kan man risikere ikke at vågne op igen af en hypnose?

Nej! Hypnose er den mest veldokumenterede psykologiske metode fremsat i bøger og tidsskrifter igennem flere hundrede år. Det værste der kan ske er, at man falder i søvn og får sig en dejlig lur på et par timer.

Kan man hypnotisere nogen, der ikke vil?

Nej! Kun personer, der selv ønsker at komme i en trancetilstand kan påvirkes. Man kan faktisk sige, at al hypnose er selvhypnose, da man selv vælger, hvor meget man vil lade sig påvirke.

Kan jeg huske noget bagefter?

Alt kan du huske og endda genfortælle det.

Hvad sker der efter trancen?

Du vil føle dig afslappet og bedre tilpas.

Hvornår mærker jeg forbedring?

I de fleste tilfælde efter anden behandling.